Frank Hvam

Frank Hvam

Det er Hvam, Frank Hvam. Og skal ikke forveksles med popgruppen Wham. Han er uden tvivl en af landets mest efterspurgte komikere. Fordi han er helt, helt sin egen - med en helt, helt pudsig form for comedy. Vi mødte første gang hans sans for humor i "Mandrillen", vi begyndte at sætte pris på den i "Langt fra Las Vegas" - og den er nærmest blevet synonym for den helt utroligt populære sitcom "Klovn", som vi elsker og som har kørt i sæson efter sæson. Frank Hvam betragter sig selv og verden og funderer over tingenes tilstand. Og faktisk er han en af de ganske få komikere, der også er sjov privat - i følge ham selv.


 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Hvam og Øgendahl er en kombi man ikke har set før: Klovnen fra Viborg og den væksthæmmede fra Falster. Men minus og minus giver som bekendt plus.
Sammen tager de ud på en stand-up comedy tur drevet af begejstring, frygt, raseri og 100% videnskabelig uredelighed.

Frank : ”Vi hygger os rigtig godt i hinandens selskab. Vi er begge mænd, hvide, heteroseksuelle og født på landet – det giver faktisk en del at snakke om.. og en del at være bange for..”

Mick : ”Frank prøver at sige noget klogt, mens jeg mere koncentrerer mig om at være sjov. På den måde supplerer vi hinanden godt.

Sammen vil de bringe danskerne godt ind i foråret 2019.

Mick : ”Gå med åbent sind ind til denne specielle cocktail, hvor der både bliver skudt med bazooka og kastet med knaldperler. Et show hvor man skal regne med at have ekstra bukser med... eller acceptere at sidde i voksen-ble. Kort sagt: Det bliver pisse sjovt.”

Frank supplerer : ”ja det gør så!”