Anders Grau
ANDERS GRAU trådte ind på stand-up scenen i 2012 og vandt året efter Talentprisen v/Zulu Comedy Galla. Anders optrådte som sidekick i ”Det Alt For Store Linda P Show” og var sammen med Martin Høgsted vært på P3´s lørdagsprogram ”Selskabet”. Anders Graus stand-up indeholder en stemning, der leder tankerne hen mod Niels Hausgaards fortællinger. En helt igennem storytelling stil, der tager udgangspunkt i dagligdagen, men oftest udvikler sig i absurde retninger. Han kan opleves hver aften som alternativ vejrvært i ”Vejret på DR2”. Anders kan ligeledes engageres som konferencier.